ncsa dk >> projekter >> aging workforce >>
Print Tekst PDF

Som partner i Det europæiske sundhedsfremmenetværk har NCSA udarbejdet en rapport om seniorer på arbejdspladsen.

 

Både i Europa og i Danmark er en dramatisk demografisk forandring undervejs. Fremtidens arbejdsstyrke vil være præget at færre unge og flere ældre. Tal fra Eurostat viser, at indenfor de nærmeste år vil gruppen af 40+-årige udgøre størstedelen af den totale population. Aldersgruppen 15-24-årige vil i 2025 udgøre 17% af befolkningen (mod i dag 25%), mens antallet af 50-64-årige vil vokse fra 25% til 35%.

 

 

Man forventer derfor en mangel på kvalificeret arbejdskraft. Samtidig kan det fortsat være svært at finde nyt arbejde, hvis man bliver ledig i en sen alder. Samtidig ser man, at ældre medarbejdere har højere sygefravær end yngre på nogle typer af arbejdspladser.

 

 

Konsekvenserne heraf er et øget pres på sundhedssystemerne og øgede offentlige udgifter, idet der ikke bare bliver flere ældre, men at de ældre også lever længere. Tidlig pensionering er derfor ikke længere løsningen på øget fravær blandt ældre og fysisk nedslidning og aldring.

 

 

Fokuseres på de ældres ressourcer finder man, at ældre medarbejderes mentale og kognitive kompetencer øges med alderen, bl.a. i takt med en øget erfaringsmasse. De sociale og professionelle intelligenser øges desuden.

 

 

Der er derfor at være gode gevinster at hente, både fra et offentligt socialt (pensionering) og sundhedsmæssigt synspunkt (amtslige sygehusudgifter, kommunal rehabilitering), ligesom der er gevinster at hente for virksomhederne (de ældres professionelle kompetencer og kvalifikationer, mangfoldig medarbejdersammensætning) og for den enkelte ældre (socialt, økonomisk og helbredsmæssigt) ved at passe på den ældre del af arbejdsstyrken.

 

 

I ENWHP-initiativet, dvs. nærværende projekt, defineres ældre ansatte som ansatte, der befinder sig i anden halvdel af deres professionelle liv.

 

 

Initiativet, der styres af Oberösterreichische Gebietskrankenkasse i Østrig, løber fra 1. maj 2004 til 30. oktober 2005. Der er således fra dansk side udformet

  • en landerapport, der beskriver lovgivning, politiske initiativer og anvendte sundheds­fremme­metoder vedr. den ældre arbejdsstyrke
  • en beskrivelse af fire værktøjer fra god praksis vedr. håndtering af den ældre arbejdsstyrke

Begge dele kan downloades fra denne side.


Download ...