
Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og Sund By Netværket afholder i fællesskab et tre dages Sundhedskonsulentkursus. Kurset skal være med til at ruste kommunerne til at varetage de nye opgaver i forbindelse med kommunalreformen, hvor kommunerne blandt andet får mulighed for at prioritere en sundhedsfremmeindsats på arbejdspladsen.
Sundhedsfremme på arbejdspladsen er et godt sted at tage udgangspunkt, når der skal arbejdes med borgerrettet forebyggelse. De fleste voksne færdes mange timer hver dag på deres arbejdsplads, og det er derfor naturligt, at deres adfærd og normer i høj grad påvirkes, mens de er på arbejde. Ved at tilbyde sundhedsfremme på arbejdspladsen er man dermed med til at give en stor del af befolkningen et puf i den rigtige retning.
Og der er gevinster for både samfund, virksomheder og den enkelte: Samfundet får sundere og mere velfungerende borgere og dermed besparelser på udgifter til sundhedsvæsen, pensioner og understøttelse, arbejdspladsen får gladere og sundere ansatte, og den enkelte får større arbejdsglæde og et bedre helbred.
Målgruppe:
- Personer i de nye kommuner, som arbejder med borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme, herunder sundhedsfremme på arbejdspladsen. Kurset henvender sig både til ansvarlige, koordinerende og praktikere.
- Nye private aktører inden for området sundhedsfremme på arbejdspladsen f.eks. arbejdsmiljørådgivere.
Mål:
- At deltagerne bliver introduceret til sundhedsfremmeområdet og får mulighed for at reflektere over forskellige holdninger i arbejdet med sundhedsfremme på arbejdspladsen
- At deltagerne får en viden om det brede sundhedsbegreb, som omfatter det sociale ansvar, livsstil og arbejdsmiljø
- At deltagerne bliver præsenteret for en bred vifte af metoder i forhold til sundhedsfremme på arbejdspladsen
Tid: 8.-10. marts 2006. Der vil være ankomst og morgenmad d. 8. marts kl. 9.30.
NB. Vi slutter med frokost den 10. marts kl. 13.00. Ønsker du ikke frokost den sidste dag, bedes det meddelt ved tilmeldingen.
Sted: Ledernes Uddannelsescenter, Ruggårdsvej 590, 5210 Odense.
Pris: Kr. 4.500,- inkl. overnatning, forplejning og materialer.
Tilmelding: Fristen er overskredet.
Spørgsmål: Du kan få flere oplysninger ved at henvende dig til Sundhedskonsulent Anne Blædel (3530 3571) eller Udviklingskonsulent Malou Laursen (4452 6308) omkring kursets indhold, eller til sekretær Vita Adolphsen omkring praktiske forhold (7433 5525).  
8. marts 2006 09.30 | Ankomst og morgenmad | 10.00 | Præsentation | 11.00 | Sundhedsbegreber med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens udgivelse: "Terminologi i forebyggelse", v. Anne Blædel, Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen (NCSA) | 11.30 | Sundhedsfremme i teori og praksis, v/uddannelseskonsulent Tommy Johnsen | 13.00 | Frokost | 14.00 | Danskernes sundhed?, v/ forskningskonsulent, Rune Jacobsen | 15.00 | Arbejdsliv i dag. Hvordan forandrer arbejdspladsen sig?, v/lektor Niels Møller, DTU | 15.45 | Diskussionsoplæg om grænsen mellem privatliv og arbejdsliv, v/ sundhedskonsulent Anne Blædel, NCSA | 16.00 | Walk & Talk | 16.45 | Plenumdiskussion | 19.00 | Middag | 20.30 | Fælles aftenkaffe |
9. marts 2006 08.30 | Sundhedsfremme på arbejdspladsen, historik, integration, dokumentation og evaluering, v/ ledende virksomhedskonsulent Kurt Æbelø, NCSA og v/ virksomhedskonsulent Stine Pedersen, NCSA | 11.00 | Case: Erfaringer fra Amagerforbrænding, v/ teknisk direktør Bjarne Beck | 12.00 | Frokost | 13.00 | Metoder og værktøjer til sundhedsfremme på arbejdspladsen, v/ sundhedskonsulent Charlotte Herbert, NCSA | 16.00 | Case: Kantinediplomet, v/ diætist Malene Iskov | 17.00 | Case: Erfaringer med udvikling og implementering af sundhedspolitik i en kommune, v/ sundhedskonsulent Hanne Kirstein, Vejle Kommune | 19.00 | Middag | 20.30 | Fælles aftenkaffe |
10. marts 2006 09.00 | Ulighed i sundhed vinklet i forhold til arbejdspladsen | 10.45 | Handleplaner. Hvordan kommer du videre efter kurset?, v/ Anne Blædel, NCSA | 12.30 | Netværksdannelse og evaluering, v/ Anne Blædel, NCSA | 13.00 | Frokost |
Pauser indlægges i programmet.
Kursusledelse er Udviklingskonsulent Malou Laursen for Sund By Netværket, og Sundhedskonsulent Anne Blædel for Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen. 
|