ncsa dk >> viden & metoder >>
Print Tekst PDF

Et område i stadig udvikling

Det praktiske sundhedsfremmearbejde med arbejdspladsen som indsatsområde har udviklet sig over mange år. I Danmark har arbejdet udviklet sig fra starten af 1980'erne, da WHO's program Sundhed for alle blev lanceret. Én af hovedtendenserne i dette arbejde er desuden, at indsatsen kan funderes på et mere og mere veludbygget videngrundlag.

Samtidig har begrebet sundhedsfremme på arbejdspladsen udviklet sig fra at være et begreb, der alene var fokuseret på livsstil til i dag at være et integreret begreb, der sammenkæder livsstil med arbejdsmiljø og virksomhedernes sociale ansvar.

Samtidig med forskydningen af skellet mellem arbejdsmiljø og livsstil, er der også sket et forskydning af skellet mellem det, virksomhederne vælger at "blande sig i" og det, der tilhører privatlivet og fritidslivet. Holdningerne har i de seneste år ændret sig bl.a. i en erkendelse af, at arbejdsvilkår har indflydelse på den enkeltes mulighed for at vælge et sundt liv. Et helhedssyn har bredt sig i virksomhederne.

Desuden forventer mange medarbejdere i dag, at virksomheden har tilbud om sund mad i kantinen, en velfungerende rygepolitik etc.

 

Den viden og de metoder, der formidles på de næste mange sider, er indhentet af NCSA og baserer sig i praktiske erfaringer og i forskning om sundhedsfremme på arbejdspladsen.

 

Målgruppen for dokumentationen er de virksomhedsrådgivere, der bistår virksomheder, ledelse og ansatte med udviklingen af sundheden på arbejdspladsen.